Om terapien og den psykologiske rådgivning jeg anvender
Om terapien og den psykologiske rådgivning jeg anvender
Terapien
Psykoterapi virker
Psykoterapi har vist sig særdeles effektivt til at lindre og helbrede psykiske smerter. Dette er bredt anerkendt inden for den videnskabelige verden, hvilket også er grunden til, at klienter med visse psykiske lidelser kan få offentligt tilskud til psykoterapeutisk behandling hos en tilskudsberettiget psykolog.
Der findes mange forskellige måder at bedrive psykoterapi på, og her er det vigtigt, at du som klient finder en psykolog, der anvender den metode, der virker for dig. Dette valg kan selvfølgelig være vanskelig at træffe, hvis du aldrig har været i terapi før, eller ikke har noget kendskabet til psykoterapeutiske metoder.
Terapi med videnskabelig effekt
Mange psykologer vedkender sig en evidens baseret tilgang – det vil sige en videnskabeligt bevist metode til psykoterapi. Dette kan være kognitiv adfærdsterapi, Acceptance and Commitment Therapy (ACT), Mindfulness, Dynamisk terapi, Intensiv dynamisk korttidsterapi og så videre.
Jeg bruger selv den tilgang til psykoterapi, der hedder Intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP). Dette er som de førnævnte tilgange, en empirisk valideret behandlingsform, som har vist sig effektiv overfor en lang række psykiske lidelser, herunder depression, angst, stress, personlighedsforstyrrelser og psykosomatiske lidelser.
Det terapeutiske arbejde
I terapien vil vi arbejde med de følelser, som du oplever her og nu, da håndteringen af disse følelser ofte er det, der leder til de symptomer, du lider under. Der er et særlig fokus på den relation, der er imellem os, og vi arbejder hele tiden med at opretholde et problemorienteret fokus – altså hvad er grunden til, at vi sidder her, da målet med terapien er, at vi sammen skal løse de problemer, der bremser dig i at leve det liv, du ønsker at leve.
Jeg anvender også elementer fra kognitiv adfærdsterapi og mindfulness. Det vigtigste er, at du får noget ud af terapien. Så hvis du kan mærke, at du virkelig får noget ud af en bestemt øvelse eller tilgang, er det selvfølgelig det, vi gør. Målet med terapien er, at du kan mærke, at vi arbejder os i den rigtige retning.
Jeg har lavet en lille video, hvor jeg beskriver hvad det vil sige at på i terapi. Du finder videoen her.
Ønsker du at høre mere min tilgang til psykoterapi, eller ønsker du en tid, så ring til mig på 26131209 eller kontakt mig her.