fbpx

Ønsker du psykologhjælp i Århus?

Ønsker du psykologhjælp i Århus?

Ønsker du psykologhjælp i Århus?

Måske står du og søger hjælp til behandling ved en psykolog i Århus? Her på siden giver jeg eksempler på, hvordan du kan få psykologhjælp i min klinik.  

Psykologhjælp for studerende 

Måske er du studerende og kender til, hvordan specielt eksamensperioder kan give ubehag? Det kan være, at du ikke kan koncentrere dig? Måske oplever du at gå i sort, eller måske kører tankerne så meget, at din forberedelsestid og søvn også bliver påvirket. Som psykolog hjælper jeg bl.a. med konkrete værktøjer til folk med eksamensangst. Du får hjælp til at håndtere din eksamensangst, og du får hjælp til at genvinde mere overskud under perioder med eksamen.  

Psykologhjælp til angst, stress og depression

Når man søger psykologhjælp enten grundet angst, stress eller depression kan man få hjælp til, at slippe de bekymringer som kan følge med. Det kan dog være vanskeligt selv at vurdere, hvilken lidelse ens symptomer tilhører.   De fysiske symptomer på angst, stress eller depression er alle nogle som kan ligne hinanden – fx trykken for brystet, hjertebanken og tørhed i munden. Det kan derfor være svært selv at skelne imellem, hvad det er man oplever. Det kan være en stressfaktor at have angst, da man bruger meget energi på at være i alarmberedskab over for angsten. For personer der har været stressramte, ser man også, hvordan nogen efterfølgende udvikler en depression efter en sygemelding med stress. Angst, stress og depression er altså også alle tre lidelser som kan være med til at udløse hinanden. I min klinik i Århus kan du få psykologhjælp til både angst, stress og depression. Sammen arbejder vi bl.a. for at give dig mere overskud tilbage.

Gratis forsamtale når du skal have psykologhjælp

For dem der måtte ønske det, kan man booke en gratis og uforpligtende forsamtale. Det at skulle i terapi ved en psykolog kan for mange være et stort skridt. En forsamtale kan være en god måde at se, om man mærker en god kemi. Møder du en person som virker behagelig at snakke med? Bliver du mødt af en som virker troværdig? Når du har besluttet dig for, at du vil have psykologhjælp, så er det også vigtigt, at du får et godt forløb. For nogen kan det være betryggende at snakke med en psykolog, før man skal begynde i terapi. Nogen ønsker at få afklaret, om deres situation hører til ved en psykolog. Andre har brug for at høre, hvordan et terapiforløb ser ud, og om der er ventetid.

Du kan booke din egen forsamtale her, og vælge det tidspunkt hvor jeg skal ringe til dig.