Psykodynamisk teori betragter angst som et resultat af ubevidste konflikter og følelser, der stammer fra tidligere oplevelser og relationer. Ifølge Sigmund Freud, en pioner inden for psykodynamisk teori, er angst en måde, hvorpå vores ubevidste sind forsøger at beskytte os mod smertefulde eller ubehagelige følelser.
Et eksempel på dette er, når en person, der har oplevet tidlige traumer eller tab, udvikler angstsymptomer som voksne. Disse symptomer fungerer som forsvarsmekanismer, der hjælper med at holde de ubevidste følelser væk. Gennem terapi kan klienten begynde at udforske disse tidlige oplevelser og de følelser, der er knyttet til dem.
En undersøgelse udført af Leichsenring og Rabung i 2008 fandt, at psykodynamisk terapi kan være effektiv til behandling af forskellige angstlidelser. Ved at bringe ubevidste konflikter og følelser til overfladen og integrere dem kan klienten opnå en bedre forståelse af sig selv og mindske angstens indflydelse.
Psykoanalyse, som er en form for psykodynamisk terapi udviklet af Freud, går dybt ind i klientens psyke for at afsløre de ubevidste faktorer, der bidrager til angst. Terapeuten opmuntrer klienten til at udforske drømme, barndomserindringer og følelser, der dukker op under terapiforløbet. Dette kan hjælpe med at identificere de dybtliggende konflikter, der kan være en kilde til angst.
“Angst er en tilstand karakteriseret ved en intens ubehagelig følelse af trussel eller fare, som ofte er ukendelig og uforklarlig.”
Dette citat er fra Sigmund Freuds arbejde “Inhibitions, Symptoms, and Anxiety” (1926).
For at opsummere giver det psykodynamiske perspektiv os en indsigt i, hvordan tidligere oplevelser og ubevidste følelser kan påvirke vores angst. Gennem terapi kan klienten integrere disse faktorer og arbejde hen imod en mere bevidst og reflekteret tilgang til deres følelsesmæssige tilstand.