fbpx
Rate this post

Forstå Freud’s Anden Angst Teori

Sigmund Freud, en af de mest kendte psykologer i historien, udviklede mange teorier om menneskelig adfærd og psykologi. En af hans mest bemærkelsesværdige teorier er hans tanker om angst. Freud delte angst i tre typer: realitetsangst, neurotisk angst og moralangst. I dette indlæg vil vi fokusere på hans anden angstteori – neurotisk angst.

Neurotisk angst, også kendt som “ubehaget i kulturen,” handler om de indre konflikter, vi alle står over for som individer. Ifølge Freud stammer neurotisk angst fra konflikten mellem vores indre ønsker, tanker, impulser og behov og samfundets krav og forventninger. Det er som om vores dybeste ønsker og impulser kolliderer med de regler og normer, som samfundet pålægger os. Det er de krav og normer vi er blevet opdraget med, og særlig den opdragelse vi har fået af vores forældre.

En afgørende komponent i denne teori er begrebet “overjeg.” Overjeget repræsenterer vores internaliserede samfundsregler og normer. Det er den stemme, der fortæller os, hvad der er rigtigt eller forkert, baseret på vores opvækst og kulturelle påvirkninger. Når vores indre ønsker står i modstrid med overjeget, opstår neurotisk angst. Et eksempel kunne være et ønske om at udleve sige homoseksuelle fantasier, men vedkommende er opdraget i et miljø hvor homoseksualitet er forbudt. Her opstå en indre konflikt der vækker neurotisk angst.

Freud mente, at mennesker bruger forsvarsmekanismer som en måde at håndtere denne indre konflikt på. Disse mekanismer kan omfatte undertrykkelse af ønsker, projektion af egne følelser på andre og rationalisering af vores adfærd. Ved at bruge disse forsvarsmekanismer forsøger vi at mindske den ubehagelige følelse af angst.

Udvikling af neurotisk angst – et eksempel

Forestil dig en far, Peter, og hans teenage-søn, Alex. Peter har altid haft en passion for sport og har altid drømt om, at Alex skulle blive en succesfuld atlet. Han ser på Alex som en forlængelse af sig selv og hans egne uopfyldte drømme om sportslig succes.

Alex har dog ikke den samme passion for sport som hans far. Han er mere interesseret i kunst og musik. Alex føler sig presset af sin far til at følge i hans fodspor og dyrke sport. Peter, der har projiceret sine egne sportslige ambitioner og ønsker på sin søn, begynder at udtrykke skuffelse og frustration over Alex’s manglende interesse for sport.

I stedet for at lade Alex udforske sine egne interesser og passioner, tvinger Peter sin søn til at deltage i sportsaktiviteter og ignorerer fuldstændigt hans kunstneriske ambitioner. Dette skaber en konflikt mellem dem, da Alex føler sig utilstrækkelig og under pres for at leve op til sin fars forventninger.

På grund af projektiv identifikation har Peter i dette eksempel overført sine egne ønsker og forventninger om sportslig succes på sin søn Alex. Dette har skabt en konfliktfyldt dynamik i deres forhold, hvor Alex føler sig tvunget til at opfylde sin fars drømme i stedet for at forfølge sine egne interesser og drømme.

Dette eksempel illustrerer, hvordan projektiv identifikation kan påvirke forholdet mellem en far og hans søn og skabe spændinger baseret på forventninger og projicerede følelser.

Men hvad med Alex`s følelser overfor far?

Selvom Alex måske ikke er bevidst om sin vrede overfor sin far, kan hans undertrykte følelser manifestere sig på forskellige måder:

  1. Passiv aggressiv adfærd: Alex kan udvise passiv aggressiv adfærd, hvor han på overfladen forekommer samarbejdsvillig, men i virkeligheden udfører han opgaver eller deltager i sportsaktiviteter med en ligegyldig eller modvillig holdning. Han kan udføre opgaverne utilfredsstillende eller sabotere dem på subtile måder.
  2. Fysisk og følelsesmæssig tilbagetrækning: For at undgå direkte konfrontation med sin far kan Alex trække sig tilbage fysisk og følelsesmæssigt. Han kan undlade at deltage i familiemøder eller interaktioner og kan undgå at åbne op om sine egne følelser og ønsker.
  3. Følelsesmæssig afstand: Alex kan opretholde en vis følelsesmæssig afstand fra sin far for at beskytte sig selv. Dette kan føre til et koldt eller reserveret forhold, hvor han undgår at udtrykke følelsesmæssig sårbarhed eller intimitet med sin far.
  4. Selvstraf og lavt selvværd: Alex kan udvikle lavt selvværd som følge af at føle sig utilstrækkelig i sin fars øjne. Han kan kritisere sig selv og føle sig som en fiasko, hvilket kan føre til depression eller angst.
  5. Ubevidst projection: Alex kan også ubevidst projicere sin vrede og frustration på andre mennesker eller situationer uden at erkende, at han gør det. Dette kan føre til forholdsmæssige problemer og konflikter med venner eller andre familiemedlemmer.

Det er vigtigt at bemærke, at Alex muligvis ikke er bevidst om, hvordan han håndterer sin ubevidste vrede. Dette er en kompliceret psykologisk proces, og han kan have brug for terapeutisk hjælp til at genkende og arbejde med disse undertrykte følelser for at opnå en sundere forståelse og forhold til sin far.

Så hvad kan vi lære af Freud’s anden angstteori? For det første giver det os en forståelse af, hvorfor vi undertiden føler os fanget mellem vores indre ønsker og samfundets krav. Det er en påmindelse om, at vores psykologi er kompleks, og at vores handlinger ikke altid er så enkle som de ser ud til. For det andet kan det hjælpe os med at genkende vores egne forsvarsmekanismer og muligheden for at finde mere konstruktive måder at håndtere vores indre konflikter på.

I sidste ende minder Freud’s anden angstteori os om, at vores sind er en labyrint af tanker, følelser og konflikter. At forstå denne teori kan hjælpe os med at blive mere bevidste om vores egne handlinger og valg, samt give os mulighed for at finde balance mellem vores indre ønsker og det samfund, vi er en del af.