fbpx
Rate this post

Drømmer du om terapeutisk erfaring? Ønsker du at få konkrete værktøjer til at bedrive terapi? Og vil du gerne lære dig selv bedre at kende i det terapeutiske rum?

Så kig med her!

 

På opfordring af de studerende udbyder jeg et interventions-forløb for psykologistuderende og nyuddannede psykologer, der ønsker at blive klædt bedre på til de terapeutiske opgaver, der ligger lige rundt om hjørnet.

 

Da jeg selv var psykologistuderende oplevede jeg, at mine medstuderende og jeg selv higede efter mere direkte terapeutisk erfaring i samme kontekst som faget, Interventionsmetode. Og efter at have undervist på kurset, “Gruppeterapi”, sammen med chefpsykolog, Per Thorseth, oplevede jeg, at de psykologistuderende stadig ønsker konkret terapeutisk erfaring i en tryg og sikker setting.

 

Interventions-forløbet hos mig vil tage afsæt i det interventions-kursus, der udbydes på uni. Dvs. på mit forløb vil i arbejde med hinanden og skiftes til at have terapeut-, klient- og observatørrollen. For at dette skal lykkes, kræver det, at hver deltager er villig til at arbejde med sig selv og dele evt. vanskelige oplevelser, tanker og følelser – naturligvis med stor respekt for alle deltagers grænser. Vi vil arbejde under rolige og trygge rammer, og jeg vil give kyndig vejledning, supervision og sparring undervejs.

 

Teoretisk vil der blive taget udgangspunkt i en dynamisk forståelse (ISTDP), en narrativ tilgang (gruppeterapi) samt en relationsfokuseret tilgang til terapi. Der vil være fokus på, hvordan man opbygger en session, og hvordan der skabes en god alliance med klienten, da denne er altafgørende i terapien. Desuden vil vi arbejde gruppeterapeutisk, hvor du vil lære konkrete teknikker og øvelser til at kunne afholde gruppeterapi.

Du vil tilegne dig større viden om:

 

¤ individuel- og gruppeterapi, og hvordan du laver terapi i praksis
¤ hvordan du arbejder og reagerer i det terapeutiske rum
¤ konkrete terapeutiske værktøjer
¤ supervision og sparring

 

Du vil få erfaring med:

 

¤ at være psykoterapeut i individuel- og gruppeterapi
¤ at være klient i individuel- og gruppeterapi
¤ at bruge konkrete psykoterapeutiske værktøjer

 

Rent praktisk…
Vi mødes 4 gange af 2,5 timers varighed, og prisen for forløbet vil for hver deltager være 995 kr. Gruppen kan starte, når der er 5 deltagere, og gruppesammensætningen vil afhænge af deltagerne men er primært tiltænkt psykologistuderende og nyuddannede psykologer.

 

Når gruppen er samlet mødes vi i klinikken, og vi vil derefter aftale, hvornår vi efterfølgende skal mødes (med ca. en uges interval).

 

Forløbet vil foregå i min praksis på Rødkløvervej 12, 8200, Århus N . Tilmelding kan foregå pr. tlf. 26131209 eller mail Jon@psykologjon.dk, og tilmeldingen er bindende.

Med venlig hilsen psykolog Jon Glud Kloster

 

 

 


Fatal error: Uncaught Error: Call to a member function wp_rewrite_rules() on null in /var/www/psykologjon.dk/public_html/wp-includes/rewrite.php:564 Stack trace: #0 /var/www/psykologjon.dk/public_html/wp-content/plugins/cache-enabler/inc/cache_enabler_disk.class.php(358): url_to_postid('https://psykolo...') #1 /var/www/psykologjon.dk/public_html/wp-content/plugins/cache-enabler/inc/cache_enabler_disk.class.php(80): Cache_Enabler_Disk::create_cache_file('\x1F\x8B\x08\x00\x00\x00\x00\x00\x02\x03\xED\xBD\xDB\x96\xE3...') #2 /var/www/psykologjon.dk/public_html/wp-content/plugins/cache-enabler/inc/cache_enabler_engine.class.php(149): Cache_Enabler_Disk::cache_page('<!DOCTYPE html>...') #3 [internal function]: Cache_Enabler_Engine::end_buffering('<!DOCTYPE html>...', 9) #4 /var/www/psykologjon.dk/public_html/wp-includes/functions.php(5420): ob_end_flush() #5 /var/www/psykologjon.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php(324): wp_ob_end_flush_all('') #6 /var/www/psykologjon.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php(348): W in /var/www/psykologjon.dk/public_html/wp-includes/rewrite.php on line 564