26 13 12 09 jon@psykologjon.dk
Rate this post

For mange danskere kan vinterhalvåret være en svær tid at komme igennem. Den kolde og mørke vinterperiode påvirker manges humør og følelsesliv negativt. Denne påvirkning kaldes i folkemunde vinterdepression og omtales i den videnskabelige litteratur som Seasonal Affective Disorder (SAD).

Vinterdepression er karakteriseret ved stemnings-nedgang i sammenhæng med vinterens komme, energimangel, øget trang til søde sager, øget søvnbehov, en følelse af tunghed og tristhed især over ens egen uformåen.

Lysterapi og antidepressiv medicin er en meget udbredt behandling af vinterdepression. Lysterapi har vundet stor indpas hos mange, da denne form for terapi er let tilgængelig, uden bivirkninger og har vist sig at virke. Problemet med lysterapi er dog, at den ”kun” behandler symptomerne på vinterdepression. Det vil sige, at hvert år skal lyspanelet findes frem, og behandlingen skal starte på ny.

Der findes dog et alternativ til behandlingen med lysterapi og medicin, og som du nok har gættet, er det psykoterapi.

I et nyere amerikansk studie påvises det, at skræddersyet psykoterapi har en lang bedre effekt på vinterdepression end lysterapi. 177 personer med vinterdepression deltog i studiet. 88 gik i psykoterapi hos en psykolog, mens 89 fik lysterapi.

To vintre efter endt behandling havde 47% af deltagerne i lysterapi-gruppen symptomer på vinterdepression, hvor tallet hos psykoterapi-gruppen var nede på 27%. Studiet påviser hermed, at de langvarige effekter af psykoterapi er klart bedre end lysterapi.

Og hvordan kan det så være, spørger du så dig selv. Ja, svaret hertil er desværre ikke helt entydigt, men en af grundene til resultatet er, at den indsigt i egne tanker og følelser terapien giver, er noget klienten tager med sig. Klienten bliver så at sige klædt på til at møde den næste vinter. Nu ved klienten, hvordan hun skal takle de tanker og følelser, vinteren medbringer.

Studiets resultater betyder ikke, at man bør underkende lysterapi, da det også har en effekt på vinterdepression. De to behandlingsformer kan sagtens fungere sideløbende, eller endnu bedre kombineres. Det vigtigste er at finde den løsning, der passer bedst til klientens behov.

Hvorvidt, man bør bruge lys eller psykoterapi til behandling af vinterdepression, handler i høj grad om, hvad der er udløseren på depressionen. Er det det manglende sollys, der skaber depressionen, eller er manglen på lys kun den faktor, der gør, at et allerede lavt selvværd bliver til depression over vinteren? Ved sidstnævnte vil en styrkelse af selvværdet muligvis være at foretrække, da det vil have en global virkning på klientens humør og sindstilstand hele året rundt, og ikke bare i vinterhalvåret. På sigt vil klienten også bedre kunne håndtere den påvirkning, vinterhalvåret har på hendes humør.

Omvendt vil det heller ikke give mening at gå i terapi, hvis årsagen til vinterdepressionen alene er fremkommet på grund af høj produktion af søvnhormonet, melatonin. Denne overproduktion kan afhjælpes med lysterapi.

I min klinik møder jeg ofte klienter, der lider af vinterdepression i vinterhalvåret. I arbejdet med klienter med vinterdepression er fokus ofte på de negative tanker og følelser, klienten kæmper med lige nu og her. Endvidere bruger vi også tid på at få kortlagt døgnrytmen, så klienten kan få så meget lys og motion som muligt, da disse elementer også har en indvirkning på klientens velbefindende. Nogle klienter kombinerer lysterapi og samtaleterapi. Endvidere oplever flere klienter, at det, de troede, var en vinterdepression, viser sig at være noget helt andet. Dette kan være relationelle problemer, stress, problemer med at håndtere svære følelser eller noget helt andet. Her spiller årstiden ind og enten dækker for det reelle problem, eller også kan det manglende lys være den dråbe, der får bægeret til at flyde over.

Har du nogle spørgsmål, eller er du i tvivl, om du lider af vinterdepression, er du meget velkommen til at kontakte mig på Jon@PsykologJon.dk eller ringe på 26131209.

Link til den omtalte artikel: http://ajp.psychiatryonline.org/doi/10.1176/appi.ajp.2015.15060773